
Syddanske Ingeniørstuderendes Fællesråd byder endnu engang samtlige nye tekniske studerende på Syddansk Universitet velkommen og inviterer til SIF Rustur 2019
Tilmeldingen er hermed lukket!
Du har stadig mulighed for at skrive dig på venteliste indtil onsdag d. 04/09 kl. 21:00. Klik her for at tilmelde dig listen.
På SIF Rustur 2019 bliver du, over en hel weekend, rystet godt og grundigt sammen med dine medstuderende. Weekenden kommer til at byde på masser af aktiviteter, såsom natløb og ingeniøropgave, samt en udklædningsfest (mere info om dette på mail), som til sammen hjælper dig med at lære dine medstuderende bedre at kende (både inden for dit eget studie og på tværs) og giver dig derved en bedre studiestart!
SIF Rustur-billetten koster 300 kr. (inkl. forplejning, bustur og overnatning for en hel weekend) og ligger fra fredag d. 6. sep. 2019 til søndag d. 8. sep. 2019. Du skal være SIF-medlem for at kunne deltage.
Ved køb af billet til turen får du nedsættelse i kontingentet ved SIF, så det kun koster 100 kr. at blive medlem af SIF. Du kan læse meget mere om hvad SIF laver og dine medlemsfordele her på hjemmesiden.
Den samlede pris for SIF Rustur og SIF medlemskab er altså 400 kr.
Der er begrænsede pladser, og derfor anbefaler vi studerende at købe billetten hurtigst muligt når der åbnes for tilmelding. Der kan maks. deltage 450 nye studerende med på SIF Rustur. Tilmeldingsfristen er mandag d. 2. september kl. 16:00!
Da fokus for SIF Rustur er fællesskab over druk, har vi år valgt at holde fredagen 100% alkoholfri, og så holde et brag af en fest lørdag. Løbende under rusturen vil der være aktiviteter hvor du får mulighed for at møde dine medstuderende på en meget uformel måde.